Menu

Så sker det, langt om længe

image
27. maj 2015 kl. 10:18
Renoveringen af østbanen er nu for alvor gået i gang...

Der sker i øjeblikket en hel masse på vores baneanlæg i Ore, og ikke mindst på østbanen (hullet). Men hvad er planen, hvad bliver der gjort og hvornår er det hele færdigt. Det er nogen af alle de spørgsmål vi bliver stillet, og dem vil vi prøve at besvare her.


Østbanen (hullet)


Banen i hullet (11.1) er nu endelig, efter flere års forsøg på at reparere banen, i fuld gang med at blive renoveret.

For en lille måneds tid siden, gik arbejdet igang med at "dræbe" græstæppet og nu er man så begyndt at grovudjævne banen. Når det er på plads, kommer der ny muldlag på hele banen og sidst men ikke mindst bliver der så sået et nyt græstæppe.

Hvornår er banen så klar? Ja, det kommer rigtig meget an på en masse faktorer og ikke mindst vejret. Vi håber og forventer dog, at østbanen vil være klar til indvielse til foråret 2016 som klubbens nye 11-mands opvisnings/stadion bane.


Vestbanen


Banen længst mod vest begynder efterhånden at være rigtig god. Den er blevet flot jævn og græstæppet er begyndt at få rigtig godt fat.

Vestbanen vil fremadrettet være vores primære træningsområde.


Grusbanen


Det midterste område, som er vores gamle grusbane, har længe været ubrugelig og et ikke særlig kønt syn. Det håber vi dog at kunne lave om på, da vi har fået skaffet en masse jord, som skal bruges til at få jævnet banen så meget ud som muligt. Dernæst vil der så blive lavet en 8-mands opvisningsbane og hvis alt går vel, håber vi at kunne tage den nye 8-mands opvisningsbane i brug allerede til sommeren 2016.

Alt i alt, har vi et håb om at vi fra sommeren 2016 har en baneanlæg som ser ud som nedenstående.

undefined

Har du spørgsmål eller andet til vores baneanlæg i Ore, så er du velkommen til at kontakte et medlem af bestyrelsen.