Menu

Fastelavnstævne i Maribo

image Træner Ronnie Willems
Diana Mortensen
19. februar 2024 kl. 13:53
Over 400 børn deltog

SB var i år repræsenteret med et u8 hold og tre u9 ved fastelavnstævne i Maribo. Der blev først spillet fodbold og dernæst var det tid at slå katten af tønden. Over 400 fodboldglade børn deltog i stævnet 😃

SB’s hold spillede nogen flotte kampe, nogen blev vundet andre tabt, men vigtigst af alt, var det en god dag og holdene hyggede sig - tak til Maribo Boldklub for at arrangere stævnet ⚽️⚽️

Vores u9 træner Ronnie Willems talte ved stævnet med Folketidende - se artiklen her 👇🏼

MARIBO: Stubbekøbing Boldklub er en af de klubber, som gerne møder op til indendørs stævner.

- Vi deltager i mange turneringer, og derfor er vi også med her, fortæller Ronni Willems.

Han er træner i Stubbekøbing Boldklub (SB), som havde to hold af U9-drenge med til dette års fastelavnsstævne i Maribo Hallerne.

- Vi har otte spillere med, og tre af dem er på banen af gangen, da man spiller tre mod tre, fortæller Ronni Willems.

Ifølge ham er Stubbekøbing-drengene ret vilde at komme til stævner.

- De kan bedre lide at spille kampe end at træne, siger han.

Bedre med bander

Kampene i Maribo Hallerne blev spillet på baner med bander, og det trækker også.

- Med bander spiller man uden pauser, og bolden kommer altid tilbage, så man kan skyde igen, sagde forælder Brian Jensen, der tidligere har været SB-træner.

Modsætningen hertil er varianten futsal, hvor der ikke er bander rundt om banen.

- Og så bliver der pauser hele tiden ved indkast og målspark, siger Brian Jensen.

Luk