Sundhedspolitik
Nærværende sundhedspolitik er udformet for at sikre at alle har kendskab til vores holdninger på sundhedsområdet.
Alle trænere og ledere i Stubbekøbing boldklub er informeret omkring klubbens sundhedspolitik både skriftligt og mundtligt. Sundhedspolitikken er ligeledes offentliggjort på klubbens hjemmeside samt ophængt synligt i klubbens klubhus.
Sundhed for Stubbekøbing Boldklub er stillingtagen til den enkeltes fysiske, mentale og sociale sundhed.
Fysisk Sundhed |
|
Kost og ernæring |
Klubben opfordrer spillere, trænere og forældre til at vælge sund kost som en vigtig del af en aktiv livsstil. Kost indgår i vores procedure for god kampforberedelse. Klubben tilbyder sunde mad- og drikkevaremuligheder under arrangementer og på klubbens faciliteter som en del af ”projekt sundt klubhus” Klubben opfordrer til at undgå overdreven brug af sukkerholdige drikkevarer herunder energidrikke. Klubben tilbyder frugt til alle hjemmekampe og opfordrer alle hold til at tilbyde det samme ved udekampe gerne i samarbejde med forældre. Klubben tilbyder frugtordning for alle børne- og ungdomshold efter træning |
Hygiejne |
Klubben opfordrer alle vores medlemmer til at benytte vores omklædning- og badefaciliteter både efter kamp og træning.
Klubben stiller altid omklædningsrum og badefaciliteter til rådighed i henhold til vores børnepolitik. |
Søvn | Søvn er vigtigt for at kunne fungere i hverdagen og vi opfordrer alle vores medlemmer til at få en god nattesøvn. Søvn er derfor et punkt i vores procedure for god kampforberedelse. |
Rygning |
Vi opfordrer til en rygefri klubkultur og skaber et miljø, hvor det er uacceptabelt at ryge i nærværelse af børn og unge. Det er derfor ikke tilladt at ryge i klubbens lokaler og på klubbens baneanlæg. Rygning er kun tilladt ved de afmærkede rygeområder. |
Alkohol |
Vi opfordrer til en alkoholfri klubkultur og skaber et miljø, hvor det er uacceptabelt at drikke alkohol i nærværelse af børn og unge. Det er derfor ikke tilladt for trænere at møde til træning i beruset tilstand, samt at indtage alkohol før og under træningen. Det er derfor heller ikke tilladt at indtage alkohol på klubbens træningsanlæg, dog med undtagelse af tilskuere ved kampafvikling på Stadion. Ingen udskænkning af alkohol til personer under 18 år. |
Stoffer og præstationsfremmende midler |
Vi tager kraftigt afstand af brug af stoffer og præstationsfremmende midler. Vi betragter rusmidler og narkotika på linje med dopingmidler, hvorfor enhver omgang med rusmidler under repræsentation af Stubbekøbing Boldklub er forbudt. |
Mental og social sundhed
|
|
Trivsel |
I Stubbekøbing boldklub tager vi mobning og mistrivsel meget seriøst, da vi ønsker, at alle vores medlemmer er glade og trives i klubben, samt i det fællesskab som skabes igennem fodbolden. I klubben har vi en klar holdning til mobning. Gentagende mobning fra enkeltpersoner vil resultere i en advarsel og kan i yderste konsekvens medføre bortvisning. Voksne sprogbrug til børn Klubbens ansatte er rollemodeller og skal derfor altid fremstår som et godt forbillede ved at anvende et sprogbrug i en respektfuld og forstående tone. Klubben accepterer ikke skældud, straf eller nedsættende sprogbrug overfor børn. Sprogbrug mellem børn Klubben ønsker et sundt og trygt trænings- og kampmiljø, hvor alle respekterer hinanden også når det gælder sprogbrug mellem børnene. Klubben accepterer ikke at børnene taler nedsættende eller grimt til hinanden. Voksnes indbyrdes sprogbrug i nærheden af børn |
Pædofili |
Stubbekøbing Boldklub indhenter altid børneattester på alle med fast tilknytning til klubben. Herunder trænere, ledere m.m. uanset om de er tilknyttet børne- og ungdomsafdelingen, seniorafdelingen, bestyrelsen eller andet. Børneattester indhentes altid ved ansættelsesforholdets start samt efterfølgende hvert år. |