Menu

Børnepolitik

image

Nærværende børnepolitik er udformet for at

sikre, at alle har kendskab til vores holdninger

og handlinger på børneområdet. Stubbekøbing

boldklub tilstræber at efterleve til en hver tid

de gældende DBU børnesyn, herunder DBU´s

12 Børnerettigheder og 10 børneløfter

 

Alle trænere og ledere i Stubbekøbing boldklub er informeret omkring nærværende børnepolitik både skriftligt og mundtligt. Børnepolitikken er ligeledes offentliggjort på klubbens hjemmeside samt ophængt synligt i klubbens klubhus.

 

Børnepolitikken er 21.04.2022 godkendt af bestyrelsen.

Børnepolitikken for Stubbekøbing Boldklub er udarbejdet af Børneklubudvalget

 

 

Politik for

Regler og retningslinjer

Procedure og ansvarlig

Børneattester

Stubbekøbing Boldklub indhenter altid børneattester på alle med fast tilknytning til klubben. Herunder trænere, ledere m.m. uanset om de er tilknyttet børne- og ungdomsafdelingen, seniorafdelingen, bestyrelsen eller andet.

Børneattester indhentes altid ved ansættelsesforholdets start samt efterfølgende hvert år.

Personer der ikke kan fremvise en ren børneattest vil ikke kunne opnå ansættelse i Stubbekøbing boldklub.

Klubbens CPR-nr. ansvarlig er ansvarlig for opdatering og indhentning af børneattester. 

Børneklublederen eller den sportslige ansvarlige indhenter altid referencer fra tidligere klubber i henhold til ansøgerens fodbold CV.

Mobning eller mistrivsel

 

I Stubbekøbing boldklub tager vi mobning og mistrivsel meget seriøst, da vi ønsker, at alle vores børn er glade og trives i klubben, samt i det fællesskab som skabes igennem fodbolden.

 

Får vi henvendelser herom, eller er vi selv opmærksomme på at mobning/mistrivsel finder sted, er der flere scenarier, som kan komme i spil - alt afhængig efter situationen.

 

For det første er det vigtigt for os at informere forældrene til barnet, som enten mobbes eller mistrives i klubben. Her vil vi tage en snak og drøfte de næste skridt.

 

Drejer det sig om mobning fra en enkelt person, vil denne person samt forældrene hertil også blive kontaktet for et møde.

 

Drejer mobningen sig om større grupper, vil vi indkalde til forældremøde for hele årgangen. Et spillermøde kan også komme på tale.

I klubben har vi en klar holdning til mobning. Gentagende mobning fra enkeltpersoner vil resultere i en advarsel og kan i yderste konsekvens medføre bortvisning.

Klubbens børneklubleder er ansvarlig for, alle ansatte er orienteret om klubbens retningslinjer omkring mobning og mistrivsel.

Holdtræneren skal aktivt tage ansvar for trivslen på holdet, hvis en eller flere mistrives, vil træneren lave en handleplan for den enkelte spiller i samarbejde med forældrene og den børneklubansvarlige.

Henvendelser omkring mobning eller mistrivsel skal altid rettes til klubbens børneklubleder eller sportslige ledelse Disse vil være ansvarlige for det videre forløb.

Bad og omklædning

Klubben opfordrer alle børn til at benytte vores omklædning- og badefaciliteter. Samtidigt garanterer klubben, at kun spillere med samme køn omklæder og bader sammen - uden voksnes tilstedeværelse.

Omklædningsfaciliteterne må benyttes til oplæg og evaluering af kampe og træning, før og efter omklædning.

Ved badning og omklædning må ansatte IKKE opholde sig i omklædningsrummet.

 

Det er ikke tilladt at tage billeder eller optage film i klubbens omklædningsrum under omklædning og bad.

 

Har børnene brug for hjælp under omklædning, skal der som minimum altid være 2 voksne til stede.

Det er holdtræneren der er ansvarlig for at klubbens retningslinjer omkring omklædning og bad overholdes.

 

Klubbens driftsansvarlig er ansvarlig for at stille omklædning- og badefaciliteter til rådighed iht. retningslinjerne.

 

Klubbens børneklubleder er ansvarlig for alle ansatte er orienteret omkring klubbens retningslinjer.

 

 

 

 

 

Fysisk kontakt

I Stubbekøbing boldklub accepterer vi fysisk kontakt i form af highfive, give hånd, skulderklap samt en arm på skulderen i støttende eller forklarende situationer. I trøstende situationer er det tilladt at give et barn et kram.

 

Vi tillader ikke berøring andre steder på kroppen. Vi accepterer ikke fysisk styrke eller magtudøvelse over et barn.

 

Vi accepterer ikke berøring i alene rum.

 

Ved akutte situationer, såsom skader, kan det dog være nødvendigt med fysisk kontakt.

 

Situationer hvor upassende fysisk kontakt har fundet sted skal indberettes til klubbens børneklubleder.

Klubbens børneklubleder er ansvarlig for alle ansatte er orienteret omkring klubbens retningslinjer omkring fysisk kontakt.

 

Holdtræneren er ansvarlig for at alle i årgangens trænerteam overholder klubbens retningslinjer.

 

Børneklublederen er ansvarlig for behandling af indkommende klager omhandlende upassende fysisk kontakt.

 

Privat kontakt til børn

Klubbens ansatte må ikke opsøge privat kontakt til børn udenfor klubben, uden forældre orienteres herom.

Henvendelser skal altid ske via klubbens facebooksider, e-mail eller DBU-appen.

Klubbens børneklubleder er ansvarlig for alle ansatte er orienteret om klubbens retningslinjer.

Holdtræneren er ansvarlig for at alle i årgangens trænerteam overholder klubbens retningslinjer.

Seksuelle krænkelser

Stubbekøbing boldklub behandler alle henvendelser omkring seksuelle krænkelser dybt seriøst og med fortrolighed både overfor anklagede og forurettede.

 

Ved begrundet mistanke eller direkte konstatering af seksuelle krænkelser vil dette medføre øjeblikkeligt bortvisning og politianmeldelse af den pågældende.

 

Ved mistanke om seksuelle krænkelser skal dette indberettes til klubbens børneklubleder, formand eller den sportslige ansvarlige.

 

Det er til en hver tid den siddende bestyrelse der behandler og varetager det videreforløb i sådanne sager.

 

Samtaler med de involverede personer varetages af klubbens formand og den børneklubansvarlige eventuelt med faghjælp hvis dette skønnes nødvendigt. 

 

Al offentlig kommunikation varetages af klubbens kommunikationsansvarlig.

 

Brug af mobiltelefoner

Børn har ret til kropslig integritet og tryghed samt til at anvende klubbens omklædningsfaciliteter uden bekymringer om kameraer på mobiltelefoner eller lignende. Derfor må disse ikke anvendes under omklædning og bad.

 

Anvendelse af mobiltelefoner under træning frabedes og billeder må kun tages med samtykke fra den/de, som figurerer på billederne.

 

Ved træning og kamp i Stubbekøbing boldklub stilles der holdkasser til rådighed til opbevaring af værdigenstande herunder mobiltelefoner.

 

Det er holdtrænerens ansvar der ikke anvendes mobiltelefoner under træning, omklædning og badning.

 

Holdkasser opbevares i klubbens cafeteria. Cafeteriapersonalet er ansvarlige for opbevaringen.

 

 

Overnatning

Ved ophold der kræver overnatning, skal der minimum være 2 voksne til stede. Det tilstræbes der skønnes til køn afhængig af hvilket hold der skal overnatte.

Overnatning i sovesal, kræver minimum to overnattende voksne i lokalet. Ansatte overnatter ikke sammen med børn på enkeltværelser.

Derudover vil der altid blive opfordret til, at nogle forældre deltager, så der er flere voksne til stede, heriblandt både kvinder og mænd.

Børneklublederen skal godkende ophold der kræver overnatning.

Børneklublederen er ansvarlig for at klubben stiller nok voksne til rådighed ved overnatning.

Børneklublederen skal godkende voksne der deltager ved overnatninger.

 

Holdtræneren har altid det overordnede ansvaret for holdets spillere ved overnatninger.

Kommunikation

Fra klub til forældre

Generel information fra Stubbekøbing boldklub til forældrene/spillerne udsendes via klubbens hjemmeside, sociale medier samt DBU-app.

 

Mellem trænere og forældre/spillere

Da både børn og voksne skal føle sig trygge med kommunikationen, skal al kommunikationen mellem træner og den enkelte spiller, altid gå igennem forældrene enten via telefon, sms DBU- app eller Messenger.

Hvis en træner får behov for at tale direkte med spilleren udenfor klubben, skal forældrene kontaktes først.

 

Kontakt fra forældre til klubbens trænere/ledere

Dette kan ske via DBU-appen, telefonisk, mail, SMS, Messenger.

 

Velkomst til nye børn og forældre

I klubben vil man ved indmeldelse modtage vores velkomstfolder, som indeholder praktiske informationer omkring klubben og barnets hold.

Det er klubbens kommunikationsansvarlig der er ansvarlig for at udsende nyheder og

informationer på vegne af Stubbekøbing boldklub.

Denne er ligeledes ansvarlig for at alle trænere/ledere er bekendt med klubbens retningslinjer indenfor kommunikation.

Det er alle ansattes ansvar at svare henvendelser fra forældre indenfor en rimelig tid og i en informativ og god tone.

Det er klubbens kommunikationsansvarlig der er ansvarlig for i samarbejde med holdtræneren, at nye børn og disses forældre modtager klubbens velkomstfolder.

Sprogbrug

Voksne sprogbrug til børn

Klubbens ansatte er rollemodeller og skal derfor altid fremstår som et godt forbillede ved at anvende et sprogbrug i en respektfuld og forstående tone. Klubben accepterer ikke skældud, straf eller nedsættende sprogbrug overfor børn.

Sprogbrug mellem børn

Klubben ønsker et sundt og trygt trænings- og kampmiljø, hvor alle respekterer hinanden også når det gælder sprogbrug mellem børnene. Klubben accepterer ikke at børnene taler nedsættende eller grimt til hinanden.

Voksnes indbyrdes sprogbrug i nærheden af børn
Vi ønsker og forventer at voksne uanset hvilken rolle de måtte have i klubben herunder også forældre anvender et respektfuldt sprogbrug i nærheden af børn

Klubbens børneklubleder er ansvarlig for alle ansatte er orienteret om klubbens retningslinjer omkring sprogbrug.

Klager over ansattes sprogbrug skal rettes til klubbens børneklubleder. Denne er ansvarlig for den videre dialog med den/de ansatte, der er klaget over.

Det er holdtrænerens ansvar, at der holdes en god og respektfuld tone indbyrdes mellem børnene.

Holdtræneren er ansvarlig for at løse konflikter og stoppe uhensigtsmæssigt sprogbrug så hurtigt som muligt ved dialog med børnene og eventuelt forældrene, hvis dette skønnes nødvendigt.

Børneklublederen er ansvarlig for at støtte holdtræneren i dialogen med forældrene, hvis dette skønnes nødvendigt.   

 

Den kommunikationsansvarlige er ansvarlig for at alle forældre er bekendt med DBU´s 10 forældreråd.

 

Brug af sociale medier

Klubbens brug af sociale medier

Stubbekøbing boldklub anvender klubbens facebookside og instagram profil til nyheder og generel information.

 

Klubben administrer desuden de enkelte holds facebooksider, hvor den daglige kommunikation mellem trænerteams og forældre/spillere foregår. Disse sider giver det enkelte hold en fælles platform.

 

Holdsider på Facebook

Disse sider anvendes til information om holdets træninger, kampe og øvrige aktiviteter. Vores trænere og ledere skal altid udvise en professionel dømmekraft, som skal afspejle sig i en konstruktiv dialog og god tone.

Det er tilladt at have forskellige holdninger, men vi ønsker ikke at disse sider bliver platform for diskussioner.

Skulle der mod forventning forekomme heftige diskussioner som udvikler sig til enten mobning eller andet og som ikke stoppes har administrator mandat til at udelukke enkelt personer fra holdsiden. Det er dog forinden da, trænerens ansvar at få lukkes den dårlige stemning hurtigst muligt. Udelukkelse af gruppen vil derfor altid ske som sidste mulighed.

 

Kommunikation mellem trænere og ledere og enkelt spillere via f.eks. Messenger, snapchat eller lign.

Klubben ønsker på ingen måde kontakt mellem trænere og spillere via snapchat samtaler eller snapchat grupper. Dette er fuldstændig udelukket. Anvendelse af Messenger skal altid foregå professionel og må på ingen måder være af privat karakter.

Det er klubbens kommunikationsansvarlig der er ansvarlig for at udsende nyheder og informationer på vegne af Stubbekøbing boldklub på de sociale medier.

Denne er i samarbejde med Børneklublederen ligeledes ansvarlig for at alle trænere/ledere er bekendt med klubbens retningslinjer indenfor brug af sociale medier.

Holdtræneren har ansvaret for der bevares en gode tone på holdets facebookside.

Administratoren og de pågældende trænere/ledere har ansvaret for at der føres en konstruktiv dialog med medlemmerne samt af få medlemmerne til det selvsamme.

Den kommunikationsansvarlig er ansvarlig for udelukkelse af medlemmer der ikke forstår at holde den gode tone på klubbens sociale sider.

 

Alkohol

Det er ikke tilladt for trænere at indtage alkohol før og under træningen.

 

Det er ikke tilladt at indtage alkohol på klubbens træningsanlæg, dog med undtagelse af tilskuere ved kampafvikling på Stadion.

 

Brud vil resultere i en advarsel og i værste konsekvens bortvisning.

 

Her henvises desuden til klubbens sundhedspolitik.

Klubbens børneklubleder er ansvarlig for alle ansatte er orienteret omkring klubbens retningslinjer omkring indtagelse af alkohol.

 

Det er alle klubbens ansatte der er ansvarlige for at retningslinjerne overholdes.

 

Rygning

Det er ikke tilladt at ryge i klubbens lokaler og på klubbens baneanlæg.

 

Rygning er tilladt ved de afmærkede rygeområder.

 

Her henvises desuden til klubbens sundhedspolitik.

Klubbens børneklubleder er ansvarlig for alle ansatte er orienteret omkring klubbens retningslinjer omkring rygning.

 

Det er alle klubbens ansatte der er ansvarlige for at retningslinjerne overholdes. Klubbens ansatte skal henvise rygere til de tilladte rygeområder i tilfælde af overtrædelser af retningslinjerne.

Nyheder 22. august kl. 12:09
DBU Fodboldskole SB afvikler Fodboldskole i efterårsferien
Nyheder
07. august kl. 21:56 Afslutnings-/opstartsarrangement
Nyheder
07. juni kl. 11:39 U11 Drenge til Pinsecup i NFC
Stillinger
02. juni kl. 16:58 Assistenttræner søges
Nyheder
03. maj kl. 08:13 Første DBU Børneklub på Lolland-Falster
;
;
;
;