Menu

SB/Tingsted snuppede 3. pladsen i SBU's U17 Drenge 1

image
14. juni 2014 kl. 21:39
SB/Tingsted's U17 Drenge 1, spillede i dag deres sidste turneringskamp i sæsonen, på Telenor Arena i Nykøbing F. Kampen var ikke blot den sidste kamp i sæsonen, men samtidig også kampen om 3. pladsen i U17 Drenge 1 under SBU, og sikke en kamp.

Første halvleg dominerede SB/Tingsted banen, og kunne efter 40 minutter gå til pause med stillingen 3-0. I anden halvleg fik SB/Tingsted et mål mere, inden Jyderup så fik lidt mere gang i deres spil, og fik udlignet først til 4-1 og dernæst til 4-2. Det tog dog ikke pusten fra de friske drenge fra Lolland-Falster, og inden længe havde de igen skabt et solidt forspring med endnu et mål til stillingen 5-2.

Ved sidste fløjt, forblev stilling 5-2 og SB/Tingsted drengene, kunne gå fra banen som rækkens 3. bedste med i alt 20 point efter 10 kampe, kun 7 point efter 2. pladsen.

Et kæmpe stort tillykke til hele holdet, med det super flotte resultat, og den meget velfortjente 3. plads.

Se alle billederne fra kampen her: SB/Tingsted's U17 Drenge 1

 

Luk