Menu

Årets generalforsamling 2019 afholdt

image
22. februar 2019 kl. 21:07
Til generalforsamling var der i år deltagelse af 18 stemmeberettigede medlemmer, inkl. bestyrelsen.

Generalforsamlingen startede med 1 minuts stilhed til ære for Karsten Lauridsen som vi desværre mistede i 2018.

Formand Teddy Hansen var desværre blevet syg på dagen, så kasserer Johnny Brincker bød velkommen og der blev startet på dagsordenen med valg af dirigent, som igen i år blev Benny Larsen.

Efter de indledende punkter på dagsordenen, med formandens beretning (fremlagt af kasserer Johnny Brincker), udvalgenes beretninger, økonomi m.v. var der valg til bestyrelsen. Formand Teddy Hansen ønskede ikke at genopstille og som foreslået af bestyrelsen, blev Søren Rønde Andersen valgt som ny formand for SB. Anne Brincker og Tobias Petersen blev begge genvalgt til bestyrelsen, og Anders Schmidt blev valgt som suppleant i stedet for Søren Palle.

I forbindelse med oprettelsen af Håndbold som en sportsgren under SB, havde bestyrelsen under punktet "Fastsættelse af kontingent" foreslået fastholdelse af de nuværende kontingentsatser og at håndbolden ligeledes skulle følge disse grupperinger. Derudover blev det foreslået, at man som medlem, hvis man dyrker begge sportsgrene, opnår en samlet kontingentrabat på 20% af sit kontingent. Dette blev godkendt og besluttet af generalforsamlingen.

Klik her for at læse referatet fra generalforsamlingen 2019

Under punktet eventuelt overrakte formanden for SB's Venner, Søren Palle, en check på kr. 30.000,- til SB til støtte for renovering af klubhusets køkken m.m. En stor tak fra SB til vennerne for den flotte gave. Gaven blev modtaget af klubben nye formand Søren Rønde Andersen.

Efter SB's ordinære generalforsamling overtog SB's venner og afholdte deres ordinære generalforsamling.

Til sidst, men ikke mindst, var det tid til den årlige omgang gule ærter/smørrebrød med pandekager til dessert.

Tak til alle fremmødte for et par gode generalforsamlinger, og vi håber naturligvis at se endnu flere medlemmer til næste års generalforsamling.

Med sportslig hilsen

Bestyrelsen

 

Luk