Menu

Dit Digitale Fodboldpas

image
26. april 2018 kl. 08:28
I maj 2018 strammes reglerne for visning af personlig data. Som en konsekevens heraf og for at åbne op for nye spændende muligheder indføres det såkaldte Fodboldpas i Danmark. Alle spillere skal fra maj aktivere deres fodboldpas, og derfor er korrekte kontaktoplysninger vigtige.

Spørgsmål og svar til fodboldspillere, forældre m.fl.


HVAD er et Fodboldpas? 
Svar: Fodboldpasset er en digital ”container” for dine vigtige personlige oplysninger. Elementerne i fodboldpasset er: 


 

HVORFOR skal jeg have et Fodboldpas? 
Svar: Først og fremmest, så skal dansk fodbold – dvs. både din egen klub, lokalunioner, DBU, Divisionsforeningen m.fl. - overholde den nye databeskyttelsesforordning, som træder i kraft 25. maj. Fodboldpasset hjælper således fodboldfamilien med at overholde databeskyttelsesforordningen, da ”Vilkår og betingelser” italesætter databehandlingen/visningen i hele fødekæden fra dig til din klub, over unioner og i sidste led eventuelt til FIFA. Men også datakvalitet er en del af forordningen, og passet vil sørge for at du er tæt på egne data og bliver bevidst om vigtigheden i løbende at tilrette disse. 
 
Derudover så benytter vi lejligheden til at vise dig som spiller hvor dit spillercertifikatspillercertifkat befinder sig og hvilke(n) klub, du er medlem i.  
 
Og som det sidste, så skal vi have et konkret SAMTYKKE fra dig til at vise billeder af dig, som andre har uploadet af dig og som vises på klubbens og/eller DBU’s hjemmesider/apps/platforme.  


FÅR jeg som spiller direkte besked om Fodboldpasset? 
Svar: Ja, hvis du sørger for at have opdateret dine kontaktoplysninger! Allervigtigst e-mail adresse og mobil telefonnummer. Det er kun din klub (via deres ”KlubOffice”-system) eller dig selv som kan rette dine data. Du gør det nemmest via profilsiden i Fodbold app’enFodbold app’en eller via Mit DBU -> (login på DBU’s eller lokalunionernes hjemmesider på web). 
 

Har jeg som spiller et DBU login? 
Svar: Ja, det har alle registrerede fodboldspillere. Måske kender du bare ikke. Fortvivl ikke. Tryk på ”Glemt password”-funktionen i Fodbold app’en og indtast din mail adresse. Så får du brugernavn tilsendt og muligheden for at nulstille passwordet. OPRET IKKE EN NY PROFIL – da denne så vil blive en dobbeltoprettelse uden dine spilleroplysninger!! 
 

Hvad hvis jeg har skiftet E-MAIL adresse? 
Svar:  Hvis din e-mailadressemail adresse ikke stemmer, kan du ændre den via din DBU-profil (på app eller web). Alternativt skal du bede din klub om at rette den i KlubOffice (klubsystemet). Så har vi de korrekte oplysninger og dermed kan vi sende dig en mail, når fodboldpasset lanceres. Og du kan naturligvis så benytte Glemt password funktionen for at få tilsendt brugernavn og kode-nulstilling.
 

Hvornår LANCERES fodboldpasset? 
Svar: Fodboldpasset lanceres i maj måned. Det er altså ikke muligt at gøre noget inden da. 
 

HVORDAN aktiverer jeg mit Fodboldpas? 
Svar: Når du er inde på dit fodboldpas OG har læst ”Vilkår og betingelser”, så er fodboldpasset aktivt. Det vil tydeligt fremgå, at passet er aktivt. 
 

HVORNÅR er Fodboldpasset gældende fra? 
Svar: Vi indsluser passet fra maj måned af, men reelt er det først OBLIGATORISK i forhold til spilleberettigelse pr. 1. august i år. Se også punktet nedenfor ang. spilleberettigelse. 
 

Skal mit Fodboldpas FORNYES? 
Svar: Nej, men der kan komme ændringer i Vilkår og betingelser, og disse skal så accepteres på ny, når du kommer ind på Mit DBU eller app. Lidt ligesom man kender det fra f.eks. apple på iPhone / iPads, hvor man bliver bedt om at sige ”Enig” til nye betingelser ind imellem. Sørg for at have dine data opdateret, så vil du altid modtage besked (e-mail/push), når der sker nyt med dit fodboldpas. 
 

HVILKE regler gælder for Fodboldpasset i forhold til spilleberettigelse? 
Svar: For at være spilleberettiget, skal du have aktiveret dit Fodboldpas. Du kan ikke vælges til holdkort, hvis Fodboldpasset ikke er aktiveret!  
For rækker uden holdkort gælder det, at man ligeledes skal have aktiveret sit Fodboldpas for at være spilleberettiget (NB: ikke endelig politisk godkendt, men forventeligt at dette sker).  
 

HVEM gælder Fodboldpasset for? 
Svar: Fodboldpasset gælder for alle spillere, uanset alder. Dette naturligvis fordi, at databeskyttelsesforordningen gælder for alle.  
 
Fodboldpasset gælder ligeledes for alle dommere og også alle frivillige trænere/ledere. Fælles for alle er at de (efter lancering af passet) - ved login på enten Mit DBU, den nye app Driblr eller Fodbold app'en - vil blive mødt af en guide til aktivering af passet.


HVOR ligger mit Fodboldpas? 
Svar: Dit Fodboldpas kommer til live på tre forskellige platforme: 
 
1) Den nye spiller app, som kommer til at hedde Driblr. Findes til Android og iOS enheder. Til spillere fra 12 år og opefter. App’en lanceres samtidig med fodboldpasset og vil indeholde mange spændende spiller ting. Glæd dig! 
 
2) Fodbold app’en – se mere her. Findes til Android og iOS enheder. Til spillere under 12 år samt øvrige målgrupper. 
 
3) Mit DBU på web – login på en af hjemmesiderne (www.dbu.dk, www.dbujylland.dk, www.dbusjaelland.dk osv). Alle kan anvende denne platform. 
 

HVAD er et DBU-login? 
Alle spillere i Danmark har et DBU login. Det login virker til alle DBU systemer og apps. Vi kan dermed samle alle de ting, som giver mening for dig på én profil og ét login. Både dine personlige data, systemadgange samt hold- og klubdata mv. 
 

HVORDAN får jeg som spiller besked om Fodboldpasset? 
Svar: Spillere fra 12 år og opefter modtager e-mail, som fører dem ind mod deres Fodboldpas i den nye spiller app; Driblr.  
 
Vi bruger følgende ”tre trins model” – i prioriteret rækkefølge: 
 
1) e-mail 
2) Push notifikation (Fodbold app’en) 
3) SMS 
 
Derfor er det også EKSTREMT VIGTIGT at din klub får opdateret din  e-mail og mobilnummer, således at vi kan fremsende dit DBU-login, som du skal bruge for at aktivere passet. Se også denne nyhed
 
Spillere under 12 år får også direkte besked – også via tre trins modellen ovenfor – men her bliver de ledt mod Fodbold app’en og/eller Mit DBU på web. 
 

Kan jeg som KONTAKTPERSON aktivere fodboldpas for mit barn/min børn via mit eget login? 
Svar: Nej desværre (ej lovligt). Du skal bruge dit barns login for at aktivere fodboldpasset for ham/hende. Vælg ”Glemt adgangskode” hvis du ikke længere har det.  
OPRET IKKE EN NY PROFIL TIL DIT BARN, da denne profil så vil være en dublet, som ikke har sammenhæng med den rigtige spillerprofil i klubben! 
 

HVORDAN ser Fodboldpasset ud? 
Svar: Eksempel følger snarest. 
 

HVAD med børnespillere? 
Alle børnespillere skal også have et aktivt fodboldpas (overholdelse af databeskyttelsesloven). I praksis er det forældremyndighedsindehaver som logger ind – med barnets login - og aktiverer fodboldpasset (for børn under 13 år).  
 

Hvad skal KLUBBERNE gøre? 
Svar: Klubberne hjælper sig selv allerbedst, hvis de sørger for at oprette/vedligeholde valide e-mailadresser på deres medlemmer i KlubOffice. For klubber som ikke anvender KlubOffice som medlemssystem, er det vigtigt at pointere at data trækkes fra KlubOffice og altså ikke fra Conventus, Klubmodul eller andre 3. parts systemer. 
Bemærk – fra de største 3. parts systemer findes muligheden for at overføre data elektronisk. Kontakt udbyderen herom. 
Se i øvrigt vores Klub FAQ her.
 

Hvad hvis jeg er PASSIVT medlem i min klub? 
Svar: Hvis du er registreret fodboldspiller, så er fodboldpasset gældende uanset at du er passiv lige nu. 
 

Er Fodboldpasset SPROGVERSIONERET? 
Svar: Fodboldpasset er på dansk. Men ”Vilkår og betingelser” kan læses i en engelsk version. 
 

Er der en skriftlig/telefonisk SUPPORT jeg kan benytte – også i sommerferieperioden? 
Svar: Nærmere info om support afklares snarest muligt. 
 

Hvor kan jeg se yderligere detaljer om DATABESKYTTELSESLOVEN? 
Svar: På DBU's hjemmesider
Luk