Menu

SB indgår samarbejde med PB BodyCare

image
11. august 2017 kl. 09:45
Det betyder bl.a. at du som medlem kan opnå rabat på behandling hos PB BodyCare

I SB har vi indgået en samarbejdsaftale med PB BodyCare, om massage og skadesbehandling til klubbens medlemmer.

Vi ser meget frem til samarbejdet og håber - og opfordrer til - at mange af vores medlemmer vil benytte sig af aftalen.

PB BodyCare kan følges på Facebook her: PB BodyCare på Facebook

Online booking kan foretages via siden her: PB BodyCare Online Booking

Aftalen består i hovedtræk af 3 muligheder, som beskrevet herunder, og kan benyttes af klubben og klubbens medlemmer allerede fra i dag.


FAST MEDLEMSRABAT TIL KLUBBENS MEDLEMMER


Alle klubbens medlemmer tilbydes en fast rabat på 20% på alle ydelser som PB BodyCare tilbyder i sit normale ydelseskatalog.

Medlemmerne booker en ydelse, på lige fod med alle andre af PB BodyCare’s kunder.

Når ydelsen bookes, skrives der blot i bemærkningerne – eller nævnes ved telefonisk aftale – at man er medlem af klubben, og dermed fratrækkes en rabat på 20% fra normalprisen, uanset hvilken ydelse der bookes.

PB BodyCare forbeholder sig retten til, altid at foretage stikprøvekontrol af oprigtigheden af medlemskab i klubben. Stikprøvekontrollen foregår ved henvendelse fra PB BodyCare til klubbens kasserer eller medlemsadministrator med oplysning om medlemmets navn, som så bekræftes eller afkræftes af klubben.


FAST KLUBRABAT, MED EGEN BETALING


For medlemmer, hvor det af en af klubbens trænere og/eller ledere vurderes nødvendigt eller formålstjenstligt, tilbydes en ordning hvor medlemmet kan opnå en behandling til en stærkt reduceret medlemspris.

Medlemmet betaler en lille egenbetaling (50,- kr.) i forbindelse med behandlingen, og klubben faktureres efterfølgende for ydelsens resterende normalpris, fratrukket klubbens normale 20% klubrabat.

  • Behandlingen kræver en henvisning fra en træner/leder i klubben, med angivelse af skade eller lign. som der kan behandles for.
  • Medlemmet betaler egenbetalingen kontant, i forbindelse med behandlingen.
  • Klubben faktureres månedligt, for de leverede ydelsers normalpris, fratrukket 20% i klubrabat, samt fratrukket de modtagne egenbetalinger.

Denne ordning kræver en særlig aftale mellem medlemmets træner, senior/ungdomsudvalget samt medlemmet.


BEHANDLING I FORBINDELSE MED KAMPE


PB BodyCare vil være tilstede i 1 time op til kampstart, eller i 1 time efter kampen er slut på udvalgte kampe. I denne periode kan der tilbydes massage, forebyggende skadesbehandling og/eller tapening.

I enkelte tilfælde, kan der også være mulighed for at PB BodyCare er til rådighed både før, under og efter kampe.

I første omgang, vil denne ordning blive brugt i forbindelse med nogen af 1. holdets hjemmekampe. 

 

Luk