Menu

Kunne du tænke dig at blive fodbolddommer?

image Én af klubbens egne dommere, til Pinsecup i NFC
26. oktober 2017 kl. 17:00
Så tilbyder klubben nu, ikke kun at betale for din uddannelse, men også muligheden for sparring med klubbens nuværende dommere, undervejs i din uddannelse.

Kan du fløjte? Kan du lide fodbold? Og tiltaler det dig at skulle lede en fodboldkamp på en neutral, diskret og myndig måde? Så bliv fodbolddommer!

Som medlem af Stubbekøbing Boldklub tilbyder vi dig, ikke kun at betale for din uddannelse som fodbolddommer, men derudover også muligheden for, undervejs i dit kursusforløb, at sparre med klubbens egne dommere, som kan give dig gode råd og tips, til at komme godt igennem kurset. Det eneste du forpligter dig til, er at dømme op til 10 af klubbens egne døm-selv kampe.

Du er meget velkommen til at kontakte Johnny Brincker, som er den éne af klubbens 4 uddannede dommere, på 27119338 hvis du vil høre mere om det at være fodbolddommer.

Du kan læse mere om Dommer grundkurset her: Dommer Grundkursus

Kursus navn: DBU Dommergrundkursus - teori
Kursus nummer: DBU101-17005
Afholdelsessted: Maribo BK - Blæsenborgvej 5 - 4930 Maribo
Max. antal pladser: 16
Afholdes: 11-11-2017 kl. 08:30 - 16:00 & 12-11-2017 kl. 08:30 - 16:00
Pris: 1.990,00 kr.
Sidste tilmelding: 04-11-2017

Dette dommergrundkursus hænger sammen med den praktisk dag lørdag den 25. november og eksamen mandag den 27. november.

Tilmelding skal ske enten til DBU Lolland-Falster på tlf. 54826768 eller info@dbulolland-falster.dk eller du kan gøre det online via linket her: Tilmelding til Dommer Grundkursus

Har du brug for hjælp til tilmeldingen, så tag fat i Johnny Brincker på tlf. 27119338 eller kasserer@sb-boldklub.dk hvis du skal bruge hjælp til tilmeldingen.

Luk