Menu

SB indgår samarbejde med Sport 24

image
18. januar 2016 kl. 12:12
SB indgår i samarbejde med Sport 24 om materialer og merchandise

Da klubbens nuværende aftale med Intersport i Nykøbing Falster, udløb med udgangen af 2015, har vi derfor været på udkig efter en ny samarbejdspartner til indkøb af materialer og merchandise.

Nogen af de ting vi lagde vægt på, var at gøre det så nemt som muligt for både vores medlemmer, og materiale ansvarlige, at bestille materialer og merchandise. Derfor kiggede vi meget efter en partner, som kunne tilbyde muligheden for at vi, og vores medlemmer, kunne sidde i ro og mag og bestille det vi skulle bruge via internettet og efterfølgende få leveret direkte til døren. Desværre kunne de lokale sports butikker som vi har på Lolland-Falster, ikke tilbyde denne mulighed, og derfor måtte vi kigge lidt bredere for at finde den rigtige partner.

Vi har derfor igennem de sidste måneder haft en lang dialog med flere mulige leverandører, og valget er så faldet på Sport 24 som kan tilgodese alle de ønsker og krav som vi i SB havde til en fremtidig partner.

Mærket for vores spillertøj og merchandise generelt, er fortsat Hummel, hvilket også har været et af vores krav. Derudover er udvalget af merchandise også blevet udvidet.

Vi glæder os meget til det fremtidige samarbejde med Sport 24, som vi er sikre på vil blive til alles fordel.

Vores merchandise side er blevet opdateret, og I kan finde siden her: Merchandise

I kan logge ind på vores nye Sport 24 Teamshop via linket her: Sport 24 Teamshop

Tag endelig fat i et medlem af materiale udvalget, hvis du har spørgsmål, kommentarer eller andet til vores nye aftale.

Med sportslig hilsen

Materialeudvalget

Luk