Menu

Nye dommere i klubben

image Rebecca og Darren med deres nye dommerkort
07. december 2015 kl. 20:54
Ved dagens DBU Dommer eksamen, bestod 2 medlemmer fra SB og de er nu officielle DBU Dommere med deres dommerkort på hånden

I dag bestod 2 medlemmer fra SB deres DBU Dommer eksamen, og har nu fået deres officielle dommerkort i hånden.

Rebecca Brincker har de sidste par år ønsket at gå dommer vejen, da knæene desværre ikke kunne holde til at være spiller på elite plan. Dette ønske gik i dag i opfyldelse, da hun bestod eksamen som DBU Dommer, og dermed kan begynde sin karriere som fodbold dommer. Rebecca som fyldte 15 år i oktober måned i år, er blandt de yngste dommere i landet, og med sine ambitioner om at nå helt til tops, og måske endda med tiden komme til at dømme internationale kampe, er der masser af tid til at opnå en masse erfaring inden de forhåbentligt store kampe venter.

Darren Fougere har også i lang tid snakket meget om at tage DBU Dommer uddannelsen, men dog uden at det rigtig er blevet til noget. Det skulle der så rådes bod på, og med lidt opbakning fra klubben deltog Darren i efterårets kursus, og kunne altså så i dag gå til eksamen, bestå og modtage sit dommer kort. Darren har taget sit dommerkort primært for at være en del af fodbold familien, få en masse motion og ikke mindst en masse gode oplevelser på grønsværen.

Vi glæder os til at se jer begge på banen og ønsker jer alt mulig held og lykke med jeres dommer gerning.

Stort tillykke med jeres dommerkort, og naturligvis også et stort tillykke til de øvrige nye dommere som i dag bestod deres eksamen og fik deres dommerkort.

Luk