Menu

Kick-Off 2018

image
18. marts 2018 kl. 17:22
Så blev der afholdt Kick-Off for alle trænere og ledere i klubben.

Traditionen tro, blev der afholdt kick-off for alle træner/ledere i klubben, hvor der i år var 4 overordnede punkter på dagsordenen.

Akut skadesbehandling af alvorlige og ”mindre” skader

Søren Andersen startede med et indlæg omkring akut skadesbehandling af alvorlige og ”mindre” skader, hvor der blev gennemgået hvordan man behandler og håndterer alt lige fra næseblod til brækkede knogler, forstuvninger, hudafskrabninger og ikke mindst hjertestop hvor klubbens hjertestarter kort blev gennemgået.

Fodboldloven & Dommerens skøn

Johnny Brincker gennemgik 5 forskellige emner i forhold til fodboldloven, herunder "Det tekniske område", "Målmanden", "Dommerens skøn og følgestraffe", "Tidsbegrænset udvisning" og "Offside".

Indlæg v/Martin Boesen DBU-LF

Martin Boesen som er klubrådgiver fra DBU-LF, fortalte om hvad der rør sig i fodboldens verden, særligt i forhold til lokal området. Derudover kom vi også ind på det udviklingsprojekt som vi sætter i gang, med fokus på rekruttering og fastholdelse af frivillige.

Gennemgang af boldrum, holdskabe og træningsmaterialer

Under kyndig ledelse af materialeudvalget, ved Martin Warming og Bjørn Larsen, var der fælles gennemgang af boldrummet, holdskabene og træningsmaterialer, så vi sikrer at alle hold er klar til sæsonen, og at vi får suppleret op med eventuelle mangler m.v.

 

På Kick-Off 2018 deltog 16 af klubbens trænere og ledere, med repræsentanter fra alle klubbens hold. Stor tak til alle som deltog og som med stort engagement deltog i debatter og snak i løbet af dagen. Naturligvis også en stor tak, til Søren, Johnny, Martin Boesen og materialeudvalget for deres indlæg og ikke mindst til Birthe for den gode forplejning og service.

 

Du kan se lidt billeder fra dagen i vores galleri, som du finder ved at klikke her

Luk