Menu

Søndersø Cup 2016

image
08. august 2016 kl. 09:15
I weekenden den 5-7. august deltog U14 Drengene, U16 Pigerne og U17 Drengene ved dette års Søndersø Cup på Fyn

Så sluttede endnu en fantastisk weekend fyldt med masser af super flot fodbold, sol og en smule regn, hygge, sjov og ikke mindst det fantastiske selskab af 39 af klubbens U14 - U17 spillere...

Klubben havde 3 hold med til Søndersø Cup 2016, og alle 3 hold kæmpede nogen super flotte kampe. Når der ikke blev spillet kampe var der dømt masser af hygge og socialt samvær, både på hele området og omkring "Villaen", som var holdenes base under hele weekenden.

En kæmpe stort tak til alle som var med til Søndersø Cup, både spillere, trænere og ledere, som alle var med til at gøre årets tur til endnu en fantastisk oplevelse som vi har indtryk af at alle har nydt til fulde.

Også en kæmpe tak til Kim & Marietta Stage, som i deres "frugtbod" sørgede for frugt til alle holdene, i alle kampe, og for kaffe, the og varm kakao til alle der deltog. Fantastisk initiativ, som vi helt sikkert bliver nød til at gentage til næste år. Til sidst en tak til John's Turist som, i sidste øjeblik, trådte til med både bus og chauffør.

 


Billeder


Klik på linket herunder, og se alle billederne som blev "skudt" til Søndersø Cup 2016

Billedgalleri - Søndersø Cup 2016

 


U14 Drenge (11.mands)


U14 Drengene havde deres 11.mands debut i weekenden, og det blev da om noget en succes. Holdet spillede 6 kampe fordelt over weekenden, vandt de 5 af kampene og fik kun et enkelt nederlag.

I de 6 kampe, blev der scoret ikke mindre end 23 mål - Nicklas med 14, Silas med 3, Tærsker med 5 og Anton med et enkelt mål.

Årets bisser må næsten være Peter og Nicklas, som begge måtte have en 5. min. pause på sidelinjen med deres gule kort.

Super flot kæmpet drenge, og stort tillykke med den flotte 1. plads i jeres 11.mands debut.

 


U16 pigerne (8.mands)


U16 pigerne spillede 4 indledende pulje kampe og det blev til 2 super flotte sejre men desværre også 2 nederlag. Det gav holdet en mulighed for en placeringskamp om 3/4 pladsen mod Maribo, hvor holdet desværre ikke kunne hive sejren hjem og derfor endte med en trods alt super flot 4. plads i rækken.

I de 5 kampe blev der scoret 9 mål i alt - Elin med 6, Kimmie med 2 og sidst men ikke mindst fik Mette sin målscorer debut med et enkelt mål.

Super flot kæmpet, og tillykke med den trods alt fine 4. plads i rækken.

 


U17 Drengene (11.mands)


U17 drengene nåede op på 6 kampe i weekenden, fordelt på 4 puljekampe, en semifinale og finalen.

I puljekampene blev det til 3 sejre og et enkelt nederlag, hvilket var nok til at blive nr. 1 i puljen og dermed videre til søndagens semifinale. Semifinalen blev sikkert vundet med resultatet 5-1 og en plads i finalen var sikret. Finalen skulle dog gå hen og blive en sindsyg tæt kamp mod et stærkt hold fra Svinninge, og med et resultat i ordinær tid på 1-1 gik kampen direkte i straffesparkskonkurrence. Med 2 superredninger af keeper Frederik Otzen, gik SB fra banen som vindere af U17 rækken.

I de 6 kampe blev der, inkl. straffekonkurrencen, scoret 15 mål - Daniel med 8, Sonny med 2, Bertram med 1, Mikkel med 1, Emil med 1, Tobias med 1 og sidst men ikke mindst Lucas med 1. 

Super flot kæmpet af hele holdet, og et kæmpe tillykke med den fuldt fortjente 1. plads i rækken.

Du kan se en video af hele straffesparks konkurrencen, nederst i billedgalleriet.

Luk