Menu

Debut for "Oldboys/Hyggeholdet"

image
12. august 2020 kl. 21:59
Her til aften havde det "nye" oldboys/hyggehold sin debut i Herre Senior 8-mands serien.

I nye trøjer, hvor nogen stykker havde flere X'er foran L'et end de hold vi hidtil har stillet med, har holdet her til aften haft sin debut kamp i turneringen med et brag.

Holdet modtog et stærkt og ikke mindst ungt hold fra Bogø, hvor ældste mand var blot 21 år. Men på trods af, at holdet fra starten af godt var klar over, at det ville blive en hård omgang på 2 x 35 minutter, var alle 11 mand opsat på at give den alt hvad de kunne, for at byde modstanderen op til "dans".

Holdet havde en lidt dårlig start og kom hurtigt bagud med 0-2 efter blot 4 minutter. De fik dog plantet knopperne solidt i banen og holdt hovedet højt. Det gav så et slut resultat på 2-7 som er et resultat holdet var godt tilfreds med, da modstanderen var stærk.

Holdet sluttede af med en positiv evaluering og har et håb om at kunne komme til at ligge i midten af tabellen i turneringen, da det hold de mødte normalt ligger blandt de bedste i rækken.

Alt i alt en rigtig fin debut og i klubben glæder vi os nu bare til at følge holdet i de kommende efterårskampe.

Luk