Menu

SPORT 2014 - En stor oplevelse

image
09. februar 2015 kl. 12:44
Læs en hilsen fra vinderen af de 2 billetter til "SPORT 2014"

Lige et par ord omkring Sport 2014 i Herning d. 10 Januar.

Vi dukkede op til arrangementet ca. 1 time før start. Det var en stor oplevelse at følge med i brugen af alt det udstyr, som DR havde på banen. Der skal utrolig mange kamera- og lysopsætninger til sådant et arrangement. Vi publikummer blev også varmet grundigt op inden showet gik i luften, så alle var klar, da DR sendte live.

Indledningen var utrolig flot med præsentation af en masse sportsgrene, og rundt omkring udøvernes borde var der placeret små trampoliner, hvor gymnaster stod i håndstand. Det var vældig flot. Vi synes også sammen med de fleste i boxen, at det var de rigtige, der blev præmieret.

Ind imellem var der jo også koncertoplevelser, som gav et godt afbræk, så alt ialt en rigtig god aften. 

Det var først, da vi skulle hjem omkring midnat, at vi for alvor mærkede elementernes rusken udenfor. Men her havde vor kronprins jo også sine udfordringer. Heldigvis kom vi godt hjem.

Endnu engang tak for billeterne og rigtig godt nytår til jer alle i Stubbekøbing Boldklub.

Med venlig hilsen

Lene Tvedskov

 

(Se den oprindelige nyhed, om vinderen af de 2 billetter)

Luk