Menu

Trille og Trolle ( fra 2-5 år )

ØFH inviterer til håndbold og leg for 2-5 årige børn.

Det nye tiltag hedder ”Trille og Trolle i Underskoven”, og er designet og tilrettelagt af Dansk Håndbold Forbund. Navnet kommer af, at hele træningen tager sit udgangspunkt i forskellige spøjse historier fra de to trolde Trille og Trolle's finurlige verden. En verden med udgangspunkt i leg med bold, løb, forhindringer og fortællinger.

Alle er velkomne, og man behøver hverken kunne gribe eller kaste med bold for at være med. Vi møder børnene på deres motoriske udviklingstrin og laver masser af aktiviteter som stimulerer og udfordrer dem motorisk. Derudover vil aktiviteterne give både smil på læben og sved på panden.


Til dig som forælder


Som forælder er du aktivt med på gulvet. Det er sjovt for både dig og dit barn og sikrer samtidig en høj kvalitet i træningen, da der bliver mulighed for at lave øvelser, hvor hvert barn får hjælp af en voksen. Vi forventer ikke, at du som voksen selv er håndboldspiller, og du behøver hverken kunne gribe eller kaste med bold for at være med. Til gengæld forventer vi, at du har lyst til at være en aktiv del af træningen og har lyst til at give en hånd med som frivillig omkring holdet eller i klubben.

Vi er nemlig en forening, der er baseret på frivillighed. Det betyder, at både trænere og hjælpetrænere er frivillige. Vi gør det, fordi vi synes, det er sjovt, og fordi vi elsker at give børnene gode oplevelser – og det håber vi, at du kan mærke og har lyst til at bakke op omkring.

Så tag dit barn eller barnebarn i hånden og få nogle rigtig gode og aktive timer sammen. Første gang er lørdag den 21. september 2019 fra kl. 9-10. Efterfølgende vil træningen foregå lørdag i lige uger fra kl. 9-10. Det er Malene Bylov, som selv er mor til to børn under 5 år, der står for træningen i fællesskab med jer forældre.


Tilmelding og indmeldelse


Har ovenstående fanget jeres interesse, er I meget velkomne til at indmelde jer - og dermed samtidig tilmelde jer - til vores Trille og Trolle hold, via klubbens online indmeldelse. Husk at det er barnet som skal indmeldes og ikke dig som forælder.

Venlig hilsen

ØFH - En del af Stubbekøbing BK